WinchSpeed 
På Kaldred flyveplads er vi jo to klubber, som holder til. Og ligesom man i gamle dage syntes at Molboerne var nogle underlige nogle, synes vi også i Kalundborg Flyveklub, at de der Polytter i PFG er lidt mærkelige. I PFG synes man garanteret at os i KF er alle tiders :-)
Så lidt krig på kniven er der i al venskabelighed, så når vi om morgenen hjælpes ad med at samle fly, er vingerne hos den anden klubs fly altså meget tungere end ens egne.
Men hjælpes ad i dagligdagen det gør vi, og det fungerer rigtig godt. Hvis kun en af klubberne var tilstede på Kaldred, tror jeg faktisk det ville blive rigtig vanskelligt.
Men krigen blussede lidt op, da Morten Bennick stolt viste mig et print, de havde fået fremstillet til et nyt variometer. Det så fint ud, men da jeg hørte hvordan det skulle interface til internettet, og man via det så også kunne fortælle spilføreren om han kørte for langsomt eller hurtigt, slog jeg mentalt bremsen i. Hvorfor skulle jeg installere endnu et variometer i mit fly, jeg har jo verdens bedste i forvejen? (LookOut Vario). Og strømforbruget måtte blive gevaldigt.
Så hjem på køkkenbordet, og 2 uger efter præsenterede jeg prototyperne af mit system for Morten og Stig Øye, det var langt fra færdigt, men havde allerede fungerende Android interface og en App som viste fart differencen til spilføreren, dog kun med testdata.
Kuriøst nok var det specifikationerne fra mit system, som endte i artiklen i Nordic Gliding om PFGs system. Hvis en gammel knark som mig kunne lave sådan noget, kunne PFGs samlede ingeniør stab sikkert også :-)
Nok historie, nu til nutiden. Jeg har faktisk et fungerende system nu. Det er det, som beskrives her.
Kort fortalt måles IAS i flyet, og differencen fra den ønskede værdi sendes v.h.a. LoRa teknologi til spillet, så spilføreren kan gasse mere eller mindre op for at nærme sig 0 i difference. Det er ikke nemt, skal jeg lige hilse og sige! Kræver klart nogen tilvænning for spilførerne.
Som man kan se, er der tydeligt en resonans frekvens med en periodetid på 10 til 13 sekunder. Der går ganske lang tid fra man opdager en ændring, ændrer gashåndtaget, accellererer eller afbremser tromlerne (som har et stort inertimoment) til ændringen forplanter sig op ad snoren, og endelig accellererer eller opbremser flyet.
Det minder meget om de resonans problemer vi havde ved udkørsel af stålwirer: Hvis man intuitivt bremsede tromlerne, når wiren blev slap, forstærkede man egensvingningerne ofte med wirebrud til følge. I stedet skulle man bremse, når tromlerne accellererede op i fart.
På WinchSpeed systemet skal man tilsvarende regulere når man ser en uønsket stigning eller fald i hastighed i stedet for at vente til man kommer så langt væk fra optimum, at de røde lysdioder lyser. Ved godt det ikke nødvendigvis er nemt, da focus selvfølgelig først og fremmest skal være på flyet.
Det er klart vanskeligst lige efter take off, når flyet overgår til kraftig stigning, og tilsyneladende endnu mere i toppen af starten, hvor farten langsomt sniger sig opad, for at ende med en drastisk stigning, hvis der ikke er blevet gasset ned.
Jeg er lidt imponeret over den fine sinus kurve, der blev genereret ved 2021-09-18 starten. Det kræver håndelag :-)
For flere detaljer kan man læse WinchSpeed.docx Hardware beskrivelsen er dog ikke helt up to date.
Lidt beretning om de første flyvninger med systemet kan man læse om her: Flyvning nr 2.docx.
Det er også herfra billedet ovenfor til højre stammer.
OBS: Der skete klart en forbedring med det nye LedDisplay, de sidste 2 starter på billedet. De første 2 var med et viserinstrument, det var vanskelligt at se.
Logfiler fra starterne er genereret på en Android telefon ved hjælp af WinchSpeed appen, som kan hentes her: mine Android apps
Sådan ser LedDisplay modulet ud, det er placeret på en sugekop, så spilføreren kan placere det, hvor det passer bedst.
Og her et replay af en spilstart i OP 2021-08-21 hvor man kan se det nye LED display i funktion (det var ikke i brug under selve starten):
|
Læg især mærke til, hvordan farten sniger sig op under den sidste del af starten, og medfører en lidt kraftig reaktion fra spilføreren, når den røde lysdiode begyndte at blinke (på det første viser instrument display). Det krævede en del akrobatik fra spilføreren, at se dette, så godt klaret! Og som spilføreren udtalte, var han selv klar over, at reaktionen var lidt vel kraftig, men det er ikke nemt at finregulere, når spillet går næsten i tomgang.
Kan det mærkes på starterne? Ja, det synes jeg. Er pt. den eneste, som har kørt med systemet, og jeg er godt tilfreds. F.eks. fik jeg 2 starter i lørdags, begge til godt 400m med en kraftig 90 grader sidevind. Det kan der ikke klages over!
Fly nr 2 med WinchSpeed installeret set fra spilførerens position. En perfekt spilstart, +- 6 km/t stort set hele starten:
|
Modernisering af spil enhed
Da PFG besluttede at anvende systemet i deres klubfly, lovede jeg at modernisere spil modtageren. Elektronikken er nu samlet på et print i stedet for de 3 prototype print, og der er kommet en audio forstærker og højttaler til. Så nu har spilføreren sollfahrt audio feedback fra flyet ud over LED displayet, så synet kan koncentrere sig om flyet. Her ses det nye print afspille en test sekvens:Er man interesseret i hjemmefremstillingen af print, har jeg nogle fif her: Nitteværktøj
Der er også fremstillet en ny kasse, meget mindre end prototypen:
Ny testmodtager
Eftersom PFG købte alt mit grej, var jeg jo nødt til at fremstille en ekstra testmodtager til mig selv. Det blev gjort, men samtidig tænkte jeg, at det kunne være rart med en simpel testmodtager med indbygget batteri som hjælpemiddel ved installation af systemet i fly, så man kan finde det bedste sted at placere flyets sende enhed.
Den udviklede jeg så. Det er en standalone testmodtager, som på et diodedisplay viser den modtagne signalstyrke. Intet behov for ekstern strømforsyning og Android telefon.
Der er indbygget en Li-ION celle med tilhørende oplader. Når man trykker på switchen, starter programmet, og bliver ved med at køre sålænge der modtages et signal. Efter nogle minutter uden signal slukker enheden sig selv.
Her ses modtageren i funktion sammen med en test sender, læg mærke til den specielle placering af lysdioder på printets kant, ikke set før:
Og herfra en tak til de involverede spilførere, som har været udsat for iterationen af systemet, og især tak for rigtig meget konstruktiv feedback, som nu for det meste er blevet indkorporeret i systemet. Blå lysdioder ved for hurtig fart måtte dog opgives: De lyser simpelthen ikke kraftigt nok.